NOV
02

Organisten Jonas Hellesøe (f. 1991) er en af de mest fremadbrusende unge musikere i Danmark. Han har spillet solokoncerter i de fleste danske domkirker og medvirket i Go'morgen Danmark, og i 2021 og 2022 har han spillet i La Sagrada Familia i Barcelona samt i Koncerthuset i Ankara i Tyrkiet.
Jonas er en efterspurgt solist og orkestermusiker, og spiller bla. med Randers Kammerorkester, Aarhus Symfoniorkester og BaroqueAros.
Til koncerten vil Jonas spille musik af bl.a. Max Reger og J.S. Bach, og han vil også improvisere og dermed skabe musik ud af de melodier, publikum ønsker.
Der vil være storskærm til koncerten, så man helt tæt på kan følge hvordan både hænder og fødder er i arbejde, når Jonas’ musicerer.