Nytårskoncert

Nytårskoncert

Nytårskoncert

Torsdag 21. januar 2027, kl. 19:30 - 20:30
Hirtshals kirke, Kirkegade, 9850 Hirtshals
Entré kr. 100,- (Børn gratis)

Nytårskoncert i Hirtshals Kirke med klaverduoen Minako & Heine

To erfarne koncertpianister inviterer til en aften med et musikalsk festfyrværkeri – en koncert der vil bringe det store smil frem. Programmet er bredt og meget varieret, så der er noget for enhver smag, og naturligvis indgår også velkendte stykker, som forbindes med nytåret – bl. a. Champagnegaloppen og Radetzkymarchen. Undervejs fortæller duoen om musikken og måske gemmer nogle af stykkerne også på overraskende historier.

Minako Jensen 
Minako er født og opvokset i Japan, hvor hun begyndte at spille klaver som 4-årig. Hendes interesse for Danmark og H.C. Andersen i ungdomsårene samt efterfølgende nordiske studier ved universitetet i Japan bragte hende til Danmark. Derefter blev hun uddannet som klassisk pianist fra Det Jyske og Syddansk Musikkonservatorium hos John Damgaard og Christina Bjørkøe og debuterede fra solistklassen i 2013. Siden har Minako spillet mange koncerter, både som solist og akkompagnatør.

Heine Skov Jensen 
Heine er født og opvokset i Holstebro, hvor han begyndte at spille harmonika som 11-årig. I 2007 debuterede han som klassisk pianist fra konservatoriets solistklasse i Aarhus, efter studier hos Jørgen Thomsen og John Damgaard samt et år hos Matthijs Verschoor ved konservatoriet i Amsterdam. Siden har han arbejdet med musikken, blandt andet som ballet-akkompagnatør, underviser og organist. Sideløbende har Heine spillet en del koncerter – både solo og sammen med Minako. Han har også spillet som solist med Aarhus Symfoniorkester.

Efter koncerten inviteres alle til efterspil i kirkecentret med lidt godt til ganen.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed