Dåb
Når du har fået et barn, skal det navngives inden 6 måneder.
Det sker enten ved dåb eller ved anmeldelse via Borger.dk.
Dåb
Barnedåb
Hvis du ønsker dit barn døbt i Hirtshals eller Emmersbæk kirke, retter du henvendelse til kirkekontoret for at træffe nærmere aftale. Det skal helst ske senest 3 uger før den ønskede dato. I kan benytte formularen her til henvendelsen.
Du kan evt. også henvende dig direkte til en af præsterne
Dåben finder normalt sted ved en af de faste gudstjenester i kirken (se gudstjenestelisten her). En lørdag om måneden er der mulighed for at afholde dåb i en af sognets kirker, du kan se planlagte særlige dåbsgudstjenester her.
Husk, du kan låne en dåbskjole i Hirtshals kirkecenter. Se mere her.
Forud for dåben skal forældrene til kordegn eller præst oplyse barnets fulde navn, samt navne og adresser på 3 til 5 faddere/dåbsvidner, som skal være til stede i kirken ved dåben. Fadderne skal være døbt med den kristne dåb.
Normalt har den præst, der skal døbe barnet, en samtale med dåbsforældrene forud for dåben. Her gennemgåes dåbsritualet, og der samtales om, hvad dåben betyder for barnet nu og i fremtiden.
Dåb af større børn
Hvis dit barn ikke er døbt som spæd, og du ønsker det døbt, retter du henvendelse til den præst, du ønsker skal forestå dåben, for at træffe de nærmere aftaler. (Du kan evt. også rette henvendelse til kirkekontoret først).
Afhængig af barnets alder og modenhed, vil der forud for dåben blive undervist eller samtalet om dåbens betydning.
Dåb af større børn kan finde sted ved en almindelig gudstjeneste eller ved en særlig dåbsandagt
Dåb af voksne
Er du ikke selv døbt og ønsker du gennem dåben at komme med i den kristne kirke, retter du henvendelse til den præst, du ønsker skal forestå dåben, for at træffe de nærmere aftaler.
Forud for dåben vil der blive givet undervisning og samtaler om dåbens indhold og betydning. Dette lægges til rette individuelt efter aftale.
Dåb af voksne kan efter aftale finde sted ved en almindelig gudstjeneste eller ved en særlig dåbsandagt