08/04/2026 0 Kommentarer
Korkoncert med Sct. Pauls Cantori, Aarhus
Korkoncert med Sct. Pauls Cantori, Aarhus

Sct. Pauls Cantori præsenterer koncerten Fred på jord med musik om fred, fordybelse og håb.
Musikken indebærer både skønne, meditative og refleksive stemninger, og publikum vil til koncerten kunne opleve kontrasten mellem det dissonerende og det mere ”sangbare”, mellem tæt og stor klang, og gennem et bredt udvalg af værker.
Selve programmet forener både ny og traditionel vokalmusik.
Korværkerne skaber i relation til hinanden et rum med plads til eftertænksomhed i en urolig verden og til bønnen om fred.
Programmet vil også rumme håbefulde forårstoner, herunder sange af Wilhelm Peterson-Berger og folkeligt genkendelige, danske forårssange, og forhåbentligt sender publikum ud i forårsaftenen med en følelse af ro og håb.
Endelig bidrager solister fra Cantoriet med soloindslag.
Sct. Pauls Cantori består af yngre professionelle sangere, som fortrinsvis er sangstuderende eller uddannede sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet.
Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke og har en flittig koncertvirksomhed, hvor bl.a. kirkemusikkens store oratorier for solister, kor og orkester opføres - herunder Händels ”Messias”, Brahms ”Requiem” samt Mozarts "Requiem".
Cantoriet har faste samarbejder med flere af landsdelens førende orkestermusikere og ensembler som Randers Kammerorkester, Århus Sinfonietta samt musikergrupper fra både Aarhus og Odense Symfoniorkester.
Dirigent er Thomas Kristian Nielsen, der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus.
Entré til koncerten er kr. 100,- Køb din billet her: https://www.ticketmaster.dk/event/fred-pa-jord-sct-pauls-cantori-aarhus-billetter/1054367192
Kommentarer